Victor Maahr, Københavns Kommune: “De lavthængende CO₂-frugter findes i vedligeholdet”

I den grønne omstilling af bygningsmassen taler vi meget om energirenoveringer og nye materialer. Men nogle af de største CO₂-gevinster findes faktisk i det uspektakulære: løbende, forebyggende vedligehold.

Det understregede Victor Maahr fra Københavns Kommune under proprty.ai’s CO₂-morgenmad tidligere på efteråret, hvor eksperter og praktikere delte erfaringer om, hvordan data kan bruges til at reducere bygningers klimaaftryk.

“Vi forsøger at renovere os ud af klimakrisen, men der er lavthængende frugter i vedligehold, som mange overser. Når vi forlænger levetiden på bygningsdele, undgår vi ny produktion af materialer og dermed store CO₂-udledninger,” forklarede Victor Maahr under arrangementet.

Vedligehold som klimaværktøj

Byggesektoren står for omkring 30 % af Danmarks samlede CO₂-udledning, og en stigende andel stammer fra indlejret CO₂ – den energi og de udledninger, der allerede er brugt til at producere byggematerialer.

Når vi renoverer, kræver det nye materialer, nye transporter og nye processer, alt sammen med et markant klimaaftryk.

Forskning viser, at forlængelse af en bygnings levetid kan reducere den samlede indlejrede energi med op til 29 %, alene fordi CO₂-omkostningen spredes over flere år (Rauf & Crawford, Building service life and its effect on the life cycle embodied energy of buildings, Energy and Buildings, 2014).

Ifølge Victor Maahr bør forebyggende vedligehold ses som et aktivt klimaværktøj. Når tag, facade eller installationer løbende efterses og vedligeholdes, bevares værdien af det eksisterende, og behovet for store udskiftninger udskydes i årtier. Samtidig, ved at undgå nedbrydning af bygningsdele, men bevare deres værdi, øges mulighederne for skønsom nedtagning og genbrug.

En rapport fra Rambøll viser, at det ofte er klimamæssigt bedre at bevare og vedligeholde eksisterende vinduer end at udskifte dem, selv når nye vinduer kan give energifordele (Energiforum Danmark, 2024).

De lavthængende frugter i praksis

Forebyggende vedligehold handler ikke om store investeringer, men om systematik og rettidig omhu. Som Victor Maahr pegede på, findes mange af de lavthængende frugter i det daglige arbejde:

Opdag skader i tide. Et enkelt utæt tag eller en revne i facaden kan forårsage store følgeskader og dermed store CO₂-aftryk, når det hele skal genopbygges.

Beskyt mod nedbrydning. Med overfladebehandlinger og mindre reparationer kan levetiden på beton, træ og stål forlænges markant.

Tænk livscyklus frem for projekter. Når vedligehold planlægges som en kontinuerlig proces i stedet for et punkt hvert tiende år, bevares funktion og æstetik langt længere.

Udnyt ressourcerne bedre. Ved at optimere drift og inspektion reduceres behovet for udskiftning og dermed også CO₂ fra produktion, transport og bortskaffelse.

Data kan løfte indsatsen

Flere bygherrer arbejder i dag med dataunderstøttet vedligehold, hvor AI-baserede modeller forudsiger levetid og optimerer indsatsen. Ifølge Victor Maahr kan den form for indsigt hjælpe med at sætte ind, før nedbrydningen starter, og dokumentere de klimamæssige gevinster af en mere planlagt drift.

Når vi passer på det, vi allerede har

Forebyggende vedligehold er en af de mest oversete, men mest effektive måder at reducere CO₂-udledninger på. Det kræver ikke nye metoder, men en ændret tankegang fra reparation til bevaring.I dag gælder klimakravene i LCA-beregninger kun for nybyggeri, men renoveringer forventes at blive inkluderet i fremtiden. Selvom LCA-standarden allerede omfatter vedligehold, er vedligeholdsfasen endnu ikke en del af lovkravet. Ifølge Victor Maahr vil det være et vigtigt skridt, når gode vedligeholdsplaners levetidsforlængelse fremover kan indgå i beregningen af bygningers samlede klimabelastning.

Når vi passer på det, vi allerede har, forlænger vi ikke bare bygningens levetid, vi giver også klimaet en nødvendig pause, understregede Victor Maahr under CO₂-morgenmaden.