proprty.ai logo
  • Produkt
    ProduktoversigtFor asset- og fund-managerenFor driftschefenFor ESG-ansvarlig
  • Priser
  • Videnshub
  • Om os
  • Kontakt
  • 
     Log in
  • Book demo

LOG IND
Book demo
🌐
Danish
English
Deutsch
Blog
October 6, 2023

Er software wild west? Og bør AI virksomheder holdes op mod en højere standard?

Er software wild west? Og bør AI virksomheder holdes op mod en højere standard?

De fleste start-up founders i tech industrien vil formentlig blive karakteriseret som visionære og karismatiske. De er alle drevet af en indre ild for at skabe noget, noget stort, noget der kan forandre verden – muligvis gøre det til et bedre sted. Jeg kender det selv!

Det er personer som får ting til at ske, de eksekverer og det går stærkt. Deres karisma er også det der gør at de får andre folk med, som ender med at blive lige så passioneret for visionen og målet. Der er ingen tvivl om at samfundet har brug for iværksættere for at skabe innovation, nogen som tør at drømme stort, sige det højt og sætte alt på et bræt.

Men er der en bagside af mønten eller er det eksternt drevet? I hvert fald dukker der flere og flere eksempler op på fartblindhed når det kommer til at kommunikere hvad der er vision og ambitioner og hvad der reelt set er resultater opnået. Vi har set de helt grelle eksempler, bl.a. fra USA hvor Elizabeth Holmes, fakede sit produkt i Theranos. Herhjemme havde vi børsnoteringen af MeeW, samt en stribe mindre kendte eksempler hvor fundraising er faldet på en due diligence som afdækkede store huller i produkt, forretningsmodel, kunder, omsætningstal mm.

Jeg kan ikke afgøre om det er drevet af skyggeside i personligheden, eller det er eksterne faktorer såsom ejerkredsen, der presser på for meget, bestyrelsen, der ønsker at fremstå i godt lys, medierne, der skubber på for det sensationelle for at få spalteplads, eller om det simpelthen er en uheldig række tilfældigheder. Men én ting er sikkert: Dette er noget, vi alle bør være opmærksomme på, både i vores egne teams, blandt vores investorer og ikke mindst hos os selv.

Hos Proprty.ai arbejder vi med kunstig intelligens og vores produkt står og falder med vores integritet og troværdighed. Hvis vores eller produktets adfærd åbner op for tvivl om integritet, åbenhed og ærlighed omkring vores præcision fremført af den kunstige intelligens, så er produktet ikke noget værd. Vi føler os båret af en højere etisk forpligtelse til at sikre uomtvistelig integritet, åbenhed og troværdighed i måden vi driver vores forretning på og produktudvikler.

Dette betyder at vi har taget nogle helt særlige forholdsregler for hvordan vi kommunikerer vision og mission samt hvordan vi dokumenterer og kommunikerer vores resultater.

Vi arbejder hele tiden med hypoteser alá kan man finde en sammenhæng mellem variablerne i datasættet og standen på en ejendom. Ja det kan vi godt og der er en høj grad af korrelation i datasættet. Ok, kan vi så bygge en simpel model der kan lave en prediction af stand uden fastsat grad af sandsynlighed. Det kan vi godt, kan vi så lave en med 50%, 70%, 80% 90% sandsynlighed osv osv. Det gør at vi er klare omkring de resultater vi laver og dermed også kan dokumentere og kommunikere hvor tæt vi er på vores vision om at nå en sikkerhed på +80%.

Vi arbejder yderligere i en såkaldt ’co-creation-model’ med vores kunder, hvor der er fuld transparens på produkt roadmap, løsningen, resultater med AI mv. Bla.a har alle kunder fuld adgang til at dagligt at se hvad vi har deployed af ny funktionalitet i vores app.

Både Ian og jeg har givet håndslag på et samarbejde hvor vi kalder hinandens blinde vinkler og hjælper til at få øje på det vi ikke selv ser. Desuden har vi tilknyttet Rasmus Hauch, som er rådsmedlem i European AI Alliance samt SC-42 ved Dansk Standard som definerer de fremtidige standarder for AI og AI Governance. Det anser vi som det rigtige sted at starte og der skal hele tiden bygges på.

Anders Holm Jørgensen

Anders Holm Jørgensen

CEO & Founder

Anders har mere end 10 års erfaring indenfor ledelse i Software virksomheder og har en track record i at bygge nye SaaS revenue streams.






Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få indblik i nye funktioner, kundecases og nyheder fra proprty.ai – direkte i din indbakke.

Relaterede indlæg

Se alle indlæg
Sådan fungerer AI i planlægning af ejendomsvedligehold
Blog

Sådan fungerer AI i planlægning af ejendomsvedligehold

Sådan understøtter AI prioritering, scenarier og faglig vurdering.

Read more

Hvorfor generisk AI ikke slår til inden for ejendomsvedligeholdelse, og hvad der virker i stedet
Blog

Hvorfor generisk AI ikke slår til inden for ejendomsvedligeholdelse, og hvad der virker i stedet

Hvorfor domænelogik betyder mere end modelkraft i vedligeholdelse.

Read more


Klar til at komme i gang? Book en demo

Book demoSe forklaringsvideo
Produkt
  • Produktoversikt
  • Til driftschefen
  • Til asset- og fund-manageren
  • Til ESG-ansvarlig
  • Priser
  • Home
Ressourcer
  • Videnshub
  • Blog
  • Kunde­cases
  • Nyheder
  • Persondatapolitik
  • Impressum
Om proprty.ai
  • Om os
  • Hvad proprty.ai gør
  • Kontakt
  • Log ind
  • Book demo
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Følg med i udviklingen af proprty.ai og få indblik i udvalgte funktioner, cases og faglige perspektiver fra vores arbejde med kommuner, almene boligorganisationer, investorer og administratorer.

Nyhedsbrevet giver dig et samlet overblik over det vigtigste, uden støj og kun når vi har noget værdifuldt at dele.

CVR: 43641298│Gammel Mønt 3A, 1117 København K│ © 2025 proprty.ai ApS