proprty.ai logo
  • Produkt
    Produktoversigt
    For driftschefen
    For ESG-ansvarlig
    For asset- og fund-manageren
    FAQ
  • Priser
  • Videnshub
  • Om os
  • Kontakt
  • 
     Log in
  • Book demo

LOG IND
Book demo
🌐
Danish
English
Deutsch
Nyheder
April 8, 2026

proprty.ai rejser 21 mio. kr. for at skalere AI-drevet vedligeholdsplanlægning i Europa

proprty.ai rejser 21 mio. kr. for at skalere AI-drevet vedligeholdsplanlægning i Europa

PRESSEMEDDELELSE: Den danske proptech-virksomhed er allerede profitabel og i stærk vækst. Med den nye investering vil proprty.ai udvide sit team og accelerere ekspansionen til Benelux og DACH-regionen.

proprty.ai, en København-baseret virksomhed, der udvikler domænespecifik AI til langsigtet vedligeholds- og investeringsplanlægning i store ejendomsporteføljer, har rejst 21 mio. kr. (2,8 mio. euro) i en ny investeringsrunde ledet af Compounding Capital (Danmark), No Such Ventures (Holland) og OBOS Ventures (Norge).

Virksomheden blev stiftet i 2023 og lancerede sit produkt i foråret 2024. I sit første fulde år voksede proprty.ai sin årlige tilbagevendende omsætning fra cirka 50.000 euro til næsten 800.000 euro. Selskabet opnåede profitabilitet ved udgangen af 2025 og har siden passeret 1 mio. euro i ARR.

Beslutningsgrundlag for porteføljer på tæt på 40 mio. m²

Bygninger er verdens største aktivklasse og samtidig en af de mindst digitaliserede. Ejendomsejere forvalter enorme værdier, men beslutninger om vedligehold, budgetter og bæredygtighed træffes stadig på baggrund af fragmenteret data, manuelle processer og kortsigtede løsninger.

“Vi bruger domænespecifik AI til at omsætte inspektioner, tilstandsdata og porteføljeindsigter til en løbende opdateret vedligeholds- og investeringsplan. Det gør det muligt for vores kunder at gå fra reaktiv vedligehold til forebyggende planlægning, reducere omkostninger og CO₂-udledning og samtidig beskytte værdien af deres ejendomme på lang sigt,” siger Anders Holm Jørgensen, Founder & CEO i proprty.ai.

I dag anvendes proprty.ai af ejendomsorganisationer, der tilsammen forvalter tæt på 40 mio. kvadratmeter. Kunderne tæller blandt andet danske kommuner som Roskilde og København, boligorganisationer som KAB samt institutionelle ejere som Thylander, PensionDanmark og Fritz Schur. Virksomheden har også kunder i Norge, Schweiz og Tyskland.

Udvider teamet og ekspanderer i Europa

Med den nye investering vil proprty.ai udvide sit team i København markant med ansættelser inden for engineering, data science, salg og customer success. Et centralt fokus er den kommercielle ekspansion til Benelux og DACH-regionen, herunder nye roller med fokus på Holland og Tyskland.

“Det problem, vi løser, er det samme overalt: Ejendomsejere forvalter enorme værdier, men mangler værktøjer til at træffe strukturerede, langsigtede beslutninger om deres bygninger. Det gælder i København, og det gælder i lige så høj grad i Amsterdam, Zürich og München,” siger Anders Holm Jørgensen.

Investorvinkel

“At passere 1 mio. euro i ARR inden for 18 måneder efter produktlancering er et meget stærkt resultat for en vertikal B2B-softwarevirksomhed. Den tydelige product-market fit og den hurtige vækst er særligt imponerende i ejendomsbranchen, som er kendt for at være langsom til at tage ny teknologi i brug. Anders og teamet eksekverer i et højt tempo, og jeg er overbevist om, at de kan tage denne mulighed langt,” siger Kasper Grundtvig Knokgaard, ejer af Compounding Capital.

Om proprty.ai

proprty.ai er en dansk proptech-virksomhed, der udvikler domænespecifik AI til datadrevet vedligeholdsplanlægning og porteføljestrategi. Selskabet blev stiftet i 2023 af Anders Holm Jørgensen (CEO), Ian Victor Magid Kjær (CTO) og Mikkel Jensen (CDSO) og betjener kunder i Danmark, Norge, Schweiz og Tyskland med aktiv ekspansion til Benelux og DACH-regionen.

Om investorerne

Compounding Capital er en del af Kasper Grundtvig Knokgaard og families family office og fokuserer på vertikale B2B-softwarevirksomheder med forretningskritiske produkter til specifikke markeder. Knokgaard har tidligere brugt 20 år på at investere i og opbygge virksomheder hos EQT og McKinsey.

No Such Ventures er en Amsterdam-baseret venturefond med et community af over 180 erfarne founders. Fonden investerer 0,5–5 mio. euro i næste generation af europæiske vækstvirksomheder og forbinder erfarne iværksættere med lovende founders.

OBOS Ventures er venturearmen i OBOS, Norges største boligudvikler og en af Skandinaviens største kooperative organisationer med over 600.000 medlemmer. OBOS Ventures investerer i tidlige virksomheder, der driver innovation inden for bolig, bæredygtighed og byudvikling.

Pressekontakt

Anders Holm Jørgensen, Founder & CEO, proprty.ai
ahj@proprty.ai
+45 30 30 39 30
‍

Ledige stillinger

Vi udvider i øjeblikket teamet i takt med vores vækst i Europa, med særligt fokus på DACH og Benelux. Det er kun begyndelsen, og vi forventer at fortsætte med at vokse teamet i de kommende måneder.

Vi søger:

  • Business Development Representative – Holland (2 stillinger)
    København · Fuldtid
  • Business Development Representative – Tyskland (2 stillinger)
    København · Fuldtid
  • Data Engineer / Backend Developer
    København · Fuldtid
Jenny Stadigs

Jenny Stadigs

Marketing Lead

Jenny arbejder med positionering og indhold hos proprty.ai og gør AI og bygningsdata forståelige for ejendomsorganisationer.






Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få indblik i nye funktioner, kundecases og nyheder fra proprty.ai – direkte i din indbakke.

Relaterede indlæg

Se alle indlæg
Fra data til beslutning: Erfaringer fra Roskilde Kommune
Nyheder

Fra data til beslutning: Erfaringer fra Roskilde Kommune

Datadrevet vedligehold i praksis fra Roskilde Kommune.

Read more

Nyt fra proprty.ai: Opdateringer fra produkt og praksis
Nyheder

Nyt fra proprty.ai: Opdateringer fra produkt og praksis

Indblik i produktforbedringer, praksis og hvordan data skaber værdi.

Read more


Klar til at komme i gang? Book en demo

Book demoSe forklaringsvideo
Produkt
  • Produktoversigt
  • Til driftschefen
  • Til asset- og fund-manageren
  • Til ESG-ansvarlig
  • Priser
  • Forside
Ressourcer
  • Videnshub
  • Blog
  • Kunde­cases
  • Nyheder
  • Persondatapolitik
  • Impressum
Om proprty.ai
  • Om os
  • Hvad proprty.ai gør
  • FAQ
  • Kontakt
  • Log ind
  • Book demo
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Følg med i udviklingen af proprty.ai og få indblik i udvalgte funktioner, cases og faglige perspektiver fra vores arbejde med kommuner, almene boligorganisationer, investorer og administratorer.

Nyhedsbrevet giver dig et samlet overblik over det vigtigste, uden støj og kun når vi har noget værdifuldt at dele.

CVR: 43641298│Gammel Mønt 3A, 1117 København K│ © 2025 proprty.ai ApS