Denne artikel er baseret på vores seneste nyhedsbrev til kunder og leads.
Vi har haft travlt i proprty.ai den seneste tid. Nye funktioner er lanceret, platformen er videreudviklet, og dialogen med branchen om AI, data og ejendomsdrift er intensiveret.
Her får du et samlet overblik over de vigtigste nyheder fra den seneste periode.
🌱 CO₂‑reduktion i praksis
Vores CO₂‑modul er nu live i proprty.ai.
Modulet er udviklet i tæt samarbejde med Københavns Kommune, Danske Shoppingcentre og By & Havn og gør det muligt at arbejde mere operationelt med CO₂ direkte i vedligeholdsplanen.
Fokus har været at gøre CO₂‑reduktion til en integreret del af den daglige prioritering og porteføljerapportering.
Det er ikke et separat analyseprojekt, men et praktisk værktøj, der kobler tilstand, energi og investeringer i én samlet beslutningsramme.
På den måde bliver bæredygtighed også et økonomisk styringsværktøj.

🍃 Nyt i produktet
Vi har taget flere vigtige skridt i den videre udvikling af proprty.ai.
Arbejdet har især haft fokus på tre områder:
- bedre overblik og prioriteringsgrundlag på tværs af porteføljer
- løbende forbedringer i brugeroplevelsen baseret på feedback fra kunder
- styrket integration og datakvalitet
Derudover har vi klargjort platformen til flere sprog og markeder.
Målet er det samme som altid.
At gøre beslutninger om drift, vedligehold og investering mere databaserede, mere operationelle og lettere at arbejde med i hverdagen.

🌍 Nyt website
Vi har netop lanceret en ny version af vores website.
Sitet er bygget helt fra bunden i Webflow for at sikre bedre performance, et mere tidssvarende visuelt udtryk og en struktur, der er lettere at videreudvikle i takt med produktet.
Indholdet vil løbende blive udbygget, efterhånden som platformen vokser. Lige nu findes sitet på dansk, og engelske, tyske og hollandske versioner er på vej.
🎥 Webinar: Ledelse i en ny AI‑tid
For nylig afholdt vi webinaret “Ledelse i en ny AI‑tid – sådan håndterer du de nye spilleregler i ejendomsbranchen”.
154 ledere fra branchen deltog i en samtale om, hvordan AI allerede nu ændrer ledelsesrummet.
Panelet diskuterede blandt andet:
- hvordan ansvar og samarbejde udvikler sig
- hvordan tempo og kompleksitet påvirker organisationer
- hvordan ledelse i stigende grad handler om at skabe retning og tryghed midt i forandring
Deltagere i panelet:
- Julie Rømsing, adm. direktør, Newsec
- Jens Elmelund, adm. direktør, KAB
- Henrik Dahl Jeppesen, adm. direktør, PKA Ejendomme
Moderator var Anders Holm Jørgensen, CEO og founder i proprty.ai.
🧠 Perspektiv: Efterslæb og vedligehold
Vores Chief Data Science Officer, Mikkel Jensen, var for nylig inviteret i Ingeniøren for at dele perspektiver på efterslæb og de skjulte omkostninger ved udskudt vedligehold.
I indlægget forklarer han blandt andet:
- hvordan efterslæb opstår gradvist
- hvorfor det ofte er usynligt i budgetter og rapportering
- hvorfor data er afgørende for at planlægge mere langsigtet og bæredygtigt
Vil du høre mere?
Hvis du er nysgerrig på, hvordan proprty.ai kan bruges i praksis hos kommuner, boligorganisationer, ejendomsadministratorer eller private investorer, tager vi gerne en uforpligtende dialog.



