Michael Ørsted, NIRAS: “Brug dine eksisterende data, brug energimærkedata som baseline”

Vi mangler ikke længere data for at komme i gang med CO₂-reduktion. Danmark har allerede energimærkedata for stort set hele bygningsmassen, standardiseret, sammenligneligt og tilgængeligt i skala. Opgaven er at tage udgangspunkt i det, der findes, bruge det i praksis og løbende hæve kvaliteten.

Det fremhævede Michael Ørsted fra NIRAS under proprty.ai’s CO₂-morgenmad tidligere på efteråret, hvor samtalen handlede om, hvordan data kan bringes i spil allerede i dag, uden at vente på det perfekte datasæt.

“Vent ikke på det perfekte datasæt. Start evt. med energimærket som fælles baseline, og forbedr løbende datakvaliteten kombineret med en indsats for dynamiske energimærker,” sagde Michael Ørsted under arrangementet.

Energimærket som fælles udgangspunkt

Energimærket er lovpligtigt ved salg og udlejning og dækker både boliger, erhverv og offentlige bygninger. Det gør det til den mest udbredte og sammenlignelige datakilde om bygningers energitilstand i Danmark.

Energistyrelsen stiller både søgning og porteføljesøgning til rådighed, så man kan arbejde adresseløst og i stor skala via Tjek Energimærke. Mærkerne indeholder nøgletal om forbrug og effektivitet samt en liste over økonomisk prioriterede forbedringsforslag, som gør dem velegnede som startpunkt for både screening og prioritering.

“Selvfølgelig er de estimerede forbrug i energimærkerne langt fra perfekte. Men de giver os et fælles udgangspunkt og en vej frem. Det vigtigste er at komme i gang og bruge de data, vi allerede har,” sagde Michael Ørsted.

Kvalitet skabes gennem brug

Datakvaliteten forbedres ikke på skrivebordet, men i praksis. Hver tilsynsopgave, hver digitaliseret arbejdsgang og hver validering på tværs af porteføljer hæver dataniveauet. Kombineret med grunddata som BBR, DAR og OIS får man en robust, skalerbar datapipeline fra dag ét.

“Datakvalitet skabes i hverdagen, ikke i Excel. Hver gang man arbejder med data, bliver de lidt bedre,” sagde Michael Ørsted.

Sådan kommer man i gang

Fastlæg baseline i skala. Træk energimærker for hele porteføljen via batch- eller fleradressesøgning. Brug dem som fælles nulpunkt for KPI’er og CO₂-roadmaps.

Prioritér ud fra potentiale og business case. Brug energimærkets forbedringsforslag til at identificere hurtige gevinster og målrettede projekter, og dokumentér effekter over for lejere og investorer.

Indbyg læringssløjfer i driften. Når drift og tilsyn udfører opgaver, registrér afvigelser og opdater data om årstal, komponenttilstand og udførte tiltag. Så stiger datakvaliteten måned for måned.

Berig med grunddata og systemdata. Kombinér energimærket med BBR, OIS og måler- eller FM-data for at ramme mere præcist i segmenter, bygningstyper og prioriteringslister.

Start med det, der findes

Ifølge Michael Ørsted opstår det perfekte datasæt ikke ved at vente, men gennem konsekvent brug. Når man starter med energimærket som fælles baseline, arbejder i skala og løfter kvaliteten gennem praksis, bliver beslutningerne både bedre, hurtigere og lettere at dokumentere.