Der er sket meget på det seneste. Tily kan nu løse flere konkrete opgaver i proprty.ai, nye funktioner giver et bedre overblik over bygninger og vedligehold, og fire nye kolleger er blevet en del af holdet.
Her er et overblik over det seneste fra proprty.ai.
Tily arbejder på jeres måde
Tily er vores AI-agent, bygget oven på den domænespecifikke AI i proprty.ai. Den er i åben beta, og kunder bruger den allerede.
Tily kan både finde og vise den information, I har brug for, og udføre konkrete opgaver direkte i proprty.ai. Bed den for eksempel om at samle planlagt vedligehold og forberede udbudsmateriale, sammenligne omkostninger med lignende bygninger eller bygge og tilpasse en vedligeholdelsesplan til jeres strategi.
I kan også give Tily billeder og gamle dokumenter. Tily fortolker materialet, tilføjer ny viden og kan opdatere tilstandsvurderinger på tværs af mange bygninger. I gennemgår og godkender selv ændringerne.
Det er kun nogle få eksempler på, hvordan I kan bruge Tily.
proprty.ai kender jeres bygninger. Tily arbejder på jeres måde.
Vil I se, hvordan Tily arbejder i praksis? I vores Tily-sessioner viser vi mulighederne og svarer på spørgsmål.
Fra regneark til AI i Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune fik hele sin portefølje på 540 bygninger ind i proprty.ai på dag ét. I dag bruger kommunen AI som grundlag for at prioritere vedligehold og dokumentere, hvor der er behov for investeringer.
[Læs hele casen om Rudersdal Kommune]
Nyt i platformen
Mere præcise omkostningsestimater
Vores nye machine learning-model til omkostningsforudsigelser er live for alle ejendomme. Den estimerer omkostninger ud fra den konkrete opgave og den konkrete bygning.
Jeres bygninger i 3D
Åbn en bygning, og se en ren 3D-model af den ved siden af kortet, klippet præcist fri af omgivelserne. Vi ruller funktionen gradvist ud, så ikke alle bygninger har en 3D-model endnu.
Delte aktiviteter på tværs af planer
Aktiviteter kan nu deles på tværs af planer uden at blive medregnet flere gange. I vælger selv, om en ændring gælder én plan eller alle planer.
Tydeligere efterslæb
Planvisningen skelner nu mellem forudsagt efterslæb og efterslæb, der følger af jeres planlagte aktiviteter. Tallene opdateres med det samme, når I ændrer i planen.
Bedre overblik på forsiden
Filtrér nøgletal, kort og registreringer efter organisation, find senest besøgte ejendomme hurtigt og se de nyeste registreringsfotos med fuld kontekst.
Mere brugbar CO₂-side
I kan nu redigere brændselsdata i kWh. Graferne forklarer samtidig, hvilke forbedringsaktiviteter der ligger bag fremskrivningerne.
Fire nye kolleger er blevet en del af holdet
Vi har budt velkommen til fire nye kolleger: Isha Otten, BDR i Holland, Scott Steenberg, som arbejder med marketing og RevOps, Ingimar Eyfjörð Smárason, data engineer, og Alfred Wallner, BDR i Danmark.
Grunddata gør det muligt
Danmarks frit tilgængelige grunddata har været med til at gøre vores AI-modeller mulige. I en ny video fra Klimadatastyrelsen fortæller Anders Holm Jørgensen, Founder & CEO i proprty.ai, hvordan grunddata kan blive til konkrete løsninger for bygninger og vedligehold.
proprty.ai vandt selv Grunddataprisen i 2025, en anerkendelse vi stadig er meget stolte af.
[Se videoen fra Klimadatastyrelsen]
Se jeres portefølje med AI
Hvis du vil se, hvordan jeres portefølje ser ud i proprty.ai, kan vi vise jer det på 30 minutter.Vi tager udgangspunkt i jeres portefølje og gennemgår et udsnit med forventet tilstand, vedligeholdelsesbehov og prioriteringer baseret på data og AI.Det eneste, vi skal bruge, er jeres CVR-nummer.


