proprty.ai logo
  • Product
    Productoverzicht
    Introductie tot proprty.ai
    Voor operationeel managers
     Voor ESG-managers
    Voor asset- en fundmanagers
    Veelgestelde vragen
  • Prijzen
  • Resultaten
  • Kennishub
    Alle artikelen
    Klantcases
    Blogposts
    Nieuws
  • Over ons
    Over proprty.ai
    Carrière
  • Contact
  • 
     Log in
  • Book demo

IN
LOGGEN
Demo
boeken
🌐
Danish
English
Deutsch
Dutch
Nieuws
August 22, 2025

Omkostningsoptimering: Hvordan virker det?

Omkostningsoptimering: Hvordan virker det?

En ny funktion er lanceret i proprty.ai: Omkostningsoptimering!

Hvad er det, og hvordan virker det? Det sættes der fokus på her.

Hvorfor har vi brug for omkostningsoptimering?

Tilstandsvurdering og vedligeholdsplanlægning har i noget tid været en central del af proprty.ai. Forslag til restlevetid og vedligeholdelsesbudget genereres automatisk af modeller, der er trænet på store mængder data. Modellerne er fundamentet for de vedligeholdelsesplaner, der laves i appen.

Men hvad er konsekvenserne af ikke at udføre aktiviteter på bestemte bygningsdele? Hvordan prioriterer vi, hvilke bygningsdele der skal vedligeholdes, og hvilke aktiviteter der kan udskydes, hvis budgettet ikke rækker til det hele?

Omkostningsoptimering adresserer de problemstillinger.

Maskinrummet

Algoritmen tager højde for en række parametre, som beskriver hver enkelt bygningsdel, herunder blandt andet:

  • Udgift til forebyggende vedligehold
  • Udgift til oprettende vedligehold (større reparationer eller udskiftninger)
  • Restlevetid
  • Ignorans (hvor meget hurtigere en bygningsdel forringes uden forebyggende vedligehold)
  • Skadeevne (hvor meget hurtigere andre bygningsdele forringes, når denne bygningsdel nærmer sig enden på sin levetid)
  • Sikkerhed og lovkrav

Alle aktiviteter i planen prioriteres først efter sikkerhed og lovkrav, og dernæst efter skadeevne.

Her er et par eksempler på situationer, der kan opstå i vedligeholdsplanlægningen:

  • Tagbelægningen på en bygning er gammel, hvilket giver anledning til flere utætheder. Det vil på sigt skade tagkonstruktionen, loftet og andre bygningsdele. Oprettende vedligehold af taget vil derfor prioriteres højt.
  • Altanerne er i dårlig stand og risikerer at kollapse. Oprettende vedligehold prioriteres pga. sikkerhed, selvom deres tilstand ikke direkte skader andre bygningsdele.
  • Køkkenet er i så dårlig stand, at det er ubrugeligt. Renovering af køkkenet vil have lav prioritet, da et ødelagt køkken hverken skaber sikkerhedsrisici eller forårsager skade på andre bygningsdele.
  • Vinduerne i en bygning forringes meget hurtigere, hvis der ikke laves forebyggende vedligehold. Forebyggende vedligehold af vinduer får derfor høj prioritet, da udskiftning er langt dyrere.
  • Yderdøren på en bygning er meget dyr at lave forebyggende vedligehold på, næsten så dyr at det koster det samme som at udskifte døren. I det tilfælde springes vedligeholdet over, og døren udskiftes tidligere i stedet.

Hvis det planlagte vedligeholdelsesbudget er lavere end det foreslåede fra omkostningsmodellen, fjernes aktiviteter i henhold til denne prioritering. Modellen estimerer også teknisk gæld: De ekstra omkostninger, der opstår, når manglende midler fører til udskudt vedligehold.

Gennemgang

Omkostningsoptimering sker hver gang, der oprettes en ny vedligeholdsplan. Funktionaliteten har erstattet den tidligere måde at lave vedligeholdelsesplaner på. Tryk blot på “Planlæg vedligehold” på en ejendoms side for at komme i gang.

Boksen til oprettelse af planer indeholder nu et nyt trin kaldet “Samlet budget.”

Når du klikker “næste”, vises en ny side med flere centrale nøgletal i optimeringsvinduet:
Det samlede budget fra proprty.ai’s omkostningsmodel foreslås som standard. Tallet kan derefter justeres alt efter budgettet, som er til rådighed på ejendommen. Optimeringen sker, når et budget, som er lavere end det foreslåede, indtastes.

Aktivitetsoversigten viser det samlede antal forebyggende og oprettende aktiviteter samt de dyreste opgaver i planen. En rød boks vises, hvis budgettet er for lavt.

Her ses hvor meget teknisk gæld der akkumuleres som følge af manglende vedligehold. Der vises også estimater for meromkostninger forårsaget af vigtige bygningsdeles dårlige stand samt vores anbefalede budget.

Når planen oprettes med det ønskede budget, genereres en vedligeholdsplan, der kun indeholder de forslag, som ligger inden for budgetrammen. Planlægning af aktiviteter foregår herefter på samme måde som før.

Afsluttende bemærkninger

De første skridt mod at foreslå smartere vedligeholdsplaner for ejendomme er taget. Med omkostningsoptimering laver vi ikke længere bare en plan. Vi estimerer også den tekniske gæld, der opstår, når man ikke følger den, samtidig med at de tilgængelige midler prioriteres til de vigtigste bygningsdele.

Vi håber, at den nye funktionalitet vil hjælpe med at skabe bedre og mere intelligente vedligeholdsplaner og gøre det nemmere at tilrettelægge budgetter effektivt, med teknisk gæld som en integreret del af processen.

Mikkel Jensen

Mikkel Jensen

Co-founder & CDSO

Mikkel har i 6 år udviklet ML- og AI-modeller, data-infrastruktur og software – som selvstændig, i startups og i større virksomheder.






Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få indblik i nye funktioner, kundecases og nyheder fra proprty.ai – direkte i din indbakke.

Relaterede indlæg

Se alle indlæg
Billedbaserede registreringer er live i proprty.ai
Nieuws

Billedbaserede registreringer er live i proprty.ai

Tag et billede af en bygningsdel, AI'en foreslår resten af registreringen

Read more

proprty.ai modtager næsten en million kroner fra Innovationsfonden til at tage CO₂-modulet internationalt
Nieuws

proprty.ai modtager næsten en million kroner fra Innovationsfonden til at tage CO₂-modulet internationalt

Ny anbefalingsmotor kortlægger den billigste vej til EU-compliance.

Read more


Klaar om te starten? Boek een demo

Demo boekenBekijk de uitlegvideo
Product
  • Produktoverzicht
  • Kennismaken met proprty.ai
  • Voor operationeel managers
  • Voor asset- en fundmanagers
  • Voor ESG-managers
  • Prijzen
  • Home
Kennishub
  • Inzichten
  • Blog
  • Klantcases
  • Nieuws
  • Privacybeleid
  • Colofon
Over proprty.ai
  • Over ons
  • Carrière
  • Wat proprty.ai doet
  • Veelgestelde vragen
  • Contact
  • Inloggen
  • Demo boeken
Schrijf je in voor onze nieuwsbrief

Blijf op de hoogte van hoe proprty.ai zich ontwikkelt en krijg inzichten in geselecteerde features, klantcases en vakkennis uit ons werk met gemeenten, woningcorporaties, investeerders en vastgoedbeheerders.

De nieuwsbrief geeft je een helder overzicht van wat er echt toe doet en komt alleen in je inbox als we iets waardevols te delen hebben.

CVR: 43641298 | H.C. Andersens Boulevard 11, 1553 København V | © 2026 proprty.ai ApS